ISO-certificeringen inden for informationssikkerhed er først og fremmest udtryk for, at der er foretaget en grundig risikovurdering med indførsel af hensigtsmæssige forebyggelsesrutiner. Dermed kan vi dokumentere, at risikoen for brud på sikkerheden vedrørende informationers fortrolighed, integritet og tilgængelighed er nedbragt til et minimum.
Da vores ledelsessystem opfylder kravene for både kvalitet og informationssikkerhed, er vi en dokumenteret god aftalepartner. Det får os naturligvis ikke til at hvile på laurbærrene. Vi stræber hele tiden efter høj kundetilfredshed og sikrer løbende forbedring af ledelsessystemet.